2015-målene
Op igennem 1990'erne blev der afholdt adskillige topmøder med det formål at afklare de væsentligste problemer, verden står overfor. Dette arbejde kulminerede i år 2000, hvor Årtusindetopmødet blev afholdt med deltagelse af 189 af verdens statsledere. Resultatet af mødet var FNs Millennium erklæring, og på baggrund heraf blev 2015-målene defineret. Tilsammen skulle de sikre en værdig og bæredygtig fremtid for hele verdens befolkning.
Da de indledende topmøder i 1990'erne havde været af en mere teknisk og afklarende karakter, stod det klart, at tiden nu var kommet til handling. Derfor er hovedformålet med 2015-målene at opnå en overordnet koordineret strategi for hele verden, samt at opfordrer til øget politisk indsats på de enkelte områder. Vi har den nødvendige viden om problemerne, vi mangler blot viljen og ressourcerne til at løse dem.
De 8 mål
1. Halvere fattigdommen
Halvere andelen som lever for mindre end én dollar om dagen inden 2015.
Halvere andelen som lever i hungersnød inden år 2015. 2. Sikre skolegang for alle børn
Alle børn skal have adgang til en grundskoleuddannelse. 3. Sikre kvinder ligestilling
Opnå fuldkommen ligestilling på grundskoleuddannelsen inden 2005 og på alle uddannelsesniveauer inden 2015. 4. Nedbringe børnedødeligheden
Mindske dødeligheden blandt børn under fem år med 2/3-dele inden 2015. 5. Nedbringe dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder
Mindske dødeligheden blandt mødre med 3/4-dele inden 2015. 6. Stoppe spredningen af HIV/AIDS og andre smitsomme sygdomme
Standse udbredelsen af HIV/AIDS, malaria og andre smitsomme sygdomme, der truer menneskeheden og dermed vende den negative udvikling, hvor antallet af smittede øges dag for dag. 7. Sikre et bæredygtigt miljø
Halvere andelen af mennesker uden adgang til rent drikkevand inden 2015.
Forbedre levevilkårene væsentligt for mindst 100 millioner mennesker, der lever i slumområder inden 2020. 8. Skabe et globalt partnerskab for udvikling
Sikre øget bistand, retfærdige handelsregler og gældslettelse for udviklingslandene. Status for måleneMålene er tidsbestemte til år 2015. Fortsætter vi i samme tempo som hidtil, når vi først målene om 110 år. Derfor er det nødvendigt at øge indsatsen på samtlige områder, og dette er netop formålet med målene. Der er dog sket fremskridt ikke mindst i kraft af, at den politiske fokus på området er øget kraftigt. Målene er støttet af samtlige FN-lande hele FN-systemet, Verdensbanken og den Internationale Valutafond, og målene står øverst på den politiske dagsorden i mange sammenhænge. For at sikre overholdelsen af målene er der blevet nedsat et overvågningsorgan i form af
FNs Udviklingsprogram UNDP, som skal varetage opsynet med og fremme kendskabet til målene globalt. UNDP monitorerer de enkelte landes fremskridt mod målene og udarbejder i samarbejde med landenes regeringer statusrapporter over, hvor langt landene er nået. I 2007 indledtes et samarbejde med Google og Cisco med det formål at lave en side, der skal gøre det lettere for den almene befolkning at følge udviklingen indenfor de enkelte områder på www.mdgmonitor.org. Mht. til udviklingen indenfor de enkelte delmål, så går tingene i den rigtige retning, men tempoet er stadig for lavt til at holde tidsgrænsen. Millennium ProjektetEt andet tiltag, der skal bidrage til at opnå de enkelte mål, er Millennium Projektet - en uafhængig rådgivende gruppe bestående af 265 forskere ledet af professor Jeffrey Sachs fra Columbia University, der også er nedsat af FN. Gruppen fremlagde i januar 2005 rapporten “Investing in Development: A Practical Plan to Achieve the Millennium Development Goals”, og heraf fremgår det bl.a. at hvis de rige lande investerer en halv procent af deres bruttonationalprodukter i udvikling, vil fattigdommen kunne halveres inden 2015. Men ikke nok med det; verden vil med disse penge nå samtlige otte 2015-Mål. Rapporten kommer også med praktiske og konkrete anbefalinger til, hvad rige og fattige lande må gøre for at nå 2015-Målene i tide. Anbefalingerne kan på meget kort tid forbedre levevilkårene og redde millioner af liv. Rapporten blev udgivet kort efter flodbølgekatastrofen i Asien, som fik verdens opmærksomhed rettet mod bistandsbehovet samt størrelsen og effektiviteten af bistanden til verdens fattige. Den enormt generøse respons på tragedien i Sydøstasien sendte et tydeligt signal om, at borgere i rige lande støtter bistand – hvis de tydeligt kan se behovet, og hvis de stoler på at ressourcerne, de bidrager med, faktisk hjælper mennesker i nød. Rapporten imødekommer denne problematik og viser, hvordan målrettede investeringer i blandt andet sundhed og uddannelse gør lokalsamfund mindre sårbare overfor katastrofer som flodbølgen i Asien. Dette så vi blandt andet ved at tidligere store modtagere af bistand som Indien og Thailand ønskede at rydde op efter flodbølgen med egne midler. LinksFNs officielle site - Klik her
Millenium Projektet - Klik her
UNDPs redegørelse af målenes status - Klik her
FNs rapport for 2006 - Status - Klik her
Grafisk overblik over status for målene - Klik her
DKs officielle site om målene (Dansk) - Klik her
En uddybning af de enkelte indikatorer (Dansk) - Klik her
FNs rapport - Danidas hovedtræk (Dansk) - Klik her
Rapport fra udviklingsminister Ulla Tørnæs, 2006 - (Dansk) - Klik her
Bog om målenes status for 2006 (Dansk) - Klik her
|
