Regeringens udviklingspolitik

 

Politikken i år 2009
Den siddende regering udarbejder hvert år en pjece med en prioritering af dansk udviklingsbistand for en 4-årig periode. I 2009 har den titlen "Regeringens udviklingspolitiske prioriteter", og hovedtrækkende er som følger:

  • I 2009 forventes en samlet udviklingsbistand på ca. 15,3 mia. kr., og stigningen er således på 1 mia. kr., hvilket er en fordobling i forhold til sidste års stigning.
  • Stigningen skal særligt komme Afrika til gode
  • Klimapuljen fordobles til 200 mio. kr.
  • Herudover er særligt ligestilling og kvinders rettigheder og muligheder i fokus

Pjecen "Regeringens udviklingspolitiske prioriteter" - Klik her
Dilemma - Et oplysningsinitiativ - Klik her

Konsekvenser af regeringens politik

I forbindelse med folketingsvalget i 2005 udfærdigede Mellemfolkeligt Samvirke nedenstående baggrundspapir i et forsøg på at skabe debat om udviklingspolitik. Papiret sætter regeringens politik i perspektiv, og bidrager til forståelsen af de konsekvenser, den første politik har haft.

Kilde: http://www.ms.dk/

Baggrund
Dette papir giver en oversigt over nogle af de væsentligste ændringer, der er sket med dansk udviklingsbistand i de senere år.

Det var Mellemfolkeligt Samvirkes håb, at papiret ville danne grundlag for mange gode debatter om dansk bistandspolitik under valgkampen i år 2005.

Alle tallene er offentligt tilgængelige på tryk eller på internettet, og hvor intet andet er anført, stammer de fra disse to publikationer:

”En verden til forskel. Regeringens bud på nye prioriteter for dansk udviklingsbistand 2004 – 2008”. Udenrigsministeriet Danida, juni 2003 (pdf-fil på http://www.um.dk/)

”Sikkerhed, vækst – udvikling. Regeringens prioriteter for dansk udviklingsbistand 2005-2009” Udenrigsministeriet Danida, august 2004 (pdf-fil på http://www.um.dk/)


1. VK-regeringen brød med vigtige principper
Mange års enighed om hovedlinierne i dansk udviklingsbistand – den såkaldte konsensus baseret på et bredt flertal af partierne S, CD, RV, K, V og KD – blev brudt, da VK-regeringen tog over og sammen med DF besluttede at ændre vigtige principper:

  • u-landsbistanden udgør ikke længere 1 pct. af Danmarks bruttonationalindkomst, BNI.
  • Danmark giver ikke længere miljøbistand til u-landene ud over den egentlige u-landsbistand. VK-regeringen aflivede i 2003 den såkaldte MIFRESTA-ramme til globale miljøformål og til freds- og sikkerhedsskabende foranstaltninger. Disse aktiviteter skal nu betales af den beskårne udviklingsbistand. (MIFRESTA stod for Miljø-fred-stabilitet, og var en sum penge til formål, der ikke direkte kom fattige til gode. Den skulle have udgjort 0,5 procent af BNI i 2005.)
  • VK-regeringen bruger i stigende grad udviklingsbistanden til at finansiere danske prioriteringer, fx terrorbekæmpelse og hjælp til flygtninge i nærområder, hvoraf mange af de projekter før kunne finansieres af MIFRESTA-rammen. Halvdelen af rammen var øremærket til freds- og stabilitetsskabende aktiviteter, så de ikke skulle finansieres af den fattigdomsorienterede bistand.

Når regeringen i dag bruger penge til miljø, fred og stabilitet, så tages pengene altså fra den bistand, der tidligere var øremærket til de fattigste.

Danmark var tidligere det land i verden, der gav mest u-landsbistand i forhold til BNI. Det høje og faste mål for bistanden sikrede Danmark en høj, international profil, men havde også andre fordele:

  • Bistanden steg automatisk i kroner og øre år for år i takt med Danmarks økonomiske vækst. 
  • Der var politisk borgfred om bistandens størrelse. Den blev ikke pludselig udsat for sparekniven for at skaffe penge til sygehuse, ældrecheck eller andre udgifter.

Det faste niveau for bistanden betød, at der kunne laves flerårige og langsigtede aftaler med de såkaldte ”Partnere i Syd" - modtagerlandene af dansk bistand.


2. Baggrund om MIFRESTA-rammen
Danmark forpligtede sig helt tilbage på Rio-topmødet i 1992 om bæredygtig udvikling under den daværende VK-regering - og med Per Stig Møller (K) som miljøminister - til at give et særligt og stigende bidrag til et bedre globalt miljø ud over u-landsbistanden.

Der blev også afsat ekstra midler til katastrofebistand, og bevillingen blev kendt som MI-KA-rammen, MI for miljø, KA for katastrofe. MIKA-rammen kom oven i den traditionelle u-landsbistand, der fortsat skulle koncentreres om fattigdomsbekæmpelse.

I 1998 indgik et bredt flertal i folketinget endnu et forlig, der omdøbte MIKA-rammen til MIFRESTA-rammen. FRESTA står for fred og stabilitet, og navneforandringen var især forårsaget af de mange konflikter på Balkan, hvor Danmark bidrog med betydelige midler til freds- og stabilitetsskabende aktiviteter og til genopbygning.

Forliget i 1998 knæsatte samtidig de principper, der også hidtil havde været gældende:

  • MIFRESTA-rammen skulle stige gradvist til 0,5 pct. af Danmarks BNI. De 0,5 pct. skulle nås i 2005.
  • MIFRESTA-bevillingen skulle stadig komme oven i den ene pct., Danmark yder i u-landsbistand.
  • Halvdelen af MIFRESTA-pengene skulle gå til freds- og stabilitetsskabende aktiviteter, den anden halvdel til miljøstøtte.
  • Miljøstøtten skulle fordeles med halvdelen til u-landene, den anden halvdel til Øst- og Centraleuropa samt Arktis.

VK-regeringens beslutninger har reelt sat de aftaler, der var indgået om MIFRESTA med adskillige andre partier, ude af spil:

  • Væk er målet om, at MIFRESTA skal stige til 0,5 pct. af BNI.
  • Væk er princippet om, at støtten til u-landene under MIFRESTA skal komme oven i den ene pct., Danmark yder i u-landsbistand.


3. Bistanden faldt med 2,1 mia. fra 2001 – 2003
Den danske udviklingsbistand faldt med 2,1 mia. kr. fra 2001 – 2003. I 2001 var den på 13,6 mia. kr. = 1,03 procent af BNI (bruttonationalindkomst). I 2003 var den 11,5 mia. kr. = 0,84 procent af BNI.
 

4. Der er sparet 13,53 mia. kr. på udviklings- og miljøbistanden 2002-2005
Tabellen viser i mia. kr. forskellen mellem den faktiske bistand kontra bistand og miljøbistand, hvis der ikke var blevet skåret ned fra og med år 2002.

Kilder: Den danske regerings egne tal som rapporteret til OECD samt forslagene til finanslov 2003-2005.
 

5. Udviklingen i dansk udviklingsbistand 1996-2005 som graf
Grafen viser i mia. kr. forskellen mellem den faktiske bistand kontra bistand og miljøbistand, hvis der ikke var blevet skåret ned fra og med år 2002.

 

6. Bredt flertal ville have brugt 4,44 mia. kr. mere i 2005 end VK+DF
Hvis 1 pct.-målet for dansk bistand og MIFRESTA-rammen var fastholdt, ville dansk udviklings- og miljøbistand i 2005 have udgjort 16,95 mia. kr. = 1,125 pct. af BNI. Finanslovforslaget for 2005 siger 12,51 mia. = 0,83 procent af formodet BNI. Det er et fald på 4,44 mia. kroner. Halvdelen af MIFRESTA-rammen var øremærket til freds- og stabilitetsskabende aktiviteter, dvs. man kunne have finansieret indsatsen mod terror, det arabiske initiativ, indsatsen i nærområderne, modtagelsen af flygtninge i DK, så disse formål ikke skulle finansieres af den langsigtede, fattigdomsorienterede udviklingsbistand.
 

7. Mange nye initiativer, men færre penge
VK-regeringen har lanceret mange nye initiativer, indsatsområder og opprioriteringer: det arabiske initiativ, public-private partnerships, nye sektorprogrammer, terrorbekæmpelse, øget fokus på Afrika osv. Det koster næsten alt sammen penge, der altså skal tages af et beskåret budget. VK-regeringen har lanceret opprioriteringer og nye initiativer for i alt 4.753 mio. kr. i perioden 2004-2008 inden for et budget, der totalt set ikke ændres. Der er reduktioner, omprioriteringer m.m. for 3.702 mio. kr., men det efterlader et hul på lidt over 1 mia. kr.

 

8. VK sammenligner ikke deres tal med tidligere tal
VK-regeringen har undgået at sammenligne sin politik/tal med tiden før, de kom til magten (hvor de selv var en del af det brede flertal bag udviklingspolitikken). Et eksempel: Bistanden til programsamarbejdslandene i Afrika skal opprioriteres med 405 millioner fra 2003 til 2008, fra 1895 mio. kr. til 2030 mio. kr. ifølge publikationen ”En verden til forskel” fra 2003. Men i 2001, dvs. før VK-regeringen, var bistanden til programsamarbejdslandene i Afrika på 2526 mio. kr. - altså næsten 500 mio. kr. mere end den forventede bistand i 2008. Men det nævner regeringen ikke i sin publikation, den sammenligner i stedet med den såkaldte tekniske fremskrivning af budgetposterne fra VK-regeringens finanslovforslag for 2003.

 

9. Udviklingsbistanden til Afrika falder
Ifølge finanslovforslaget for 2002 (teknisk fremskrivning) skulle programsamarbejdslandene i Afrika have modtaget 2615 mio. kr. i 2005, men i finanslovforslaget for 2005 står de til at modtage 1965 mio. – altså 650 mio. kr. mindre.

 

10. Danskerne bliver rigere, men giver mindre
Danskerne bliver rigere og rigere, men giver mindre og mindre til de fattige lande. Vores bruttonationalindkomst (BNI) bliver større og større, men beløbet, vi giver til udviklingslandene, udgør en stadig mindre del af BNI. Den danske bistand kan komme til at udgøre 0,83 pct. af BNI i 2005, det er det laveste i mange år – se udviklingen de sidste 15 år i nedenstående tabel.

 

11. Danmark har mistet sin førerplads
Danmark var i årevis det land i verden, der gav mest i udviklingsbistand, men i 2003 blev vi overhalet af Norge, der gav 0,92 pct. af BNI mod Danmarks 0,84 procent. Luxembourg, Holland og Sverige kommer umiddelbart efter med henholdsvis 0,81, 0,80 og 0,79 pct. af deres BNI. Danmark kan altså snart ende på en femteplads. Gennemsnittet for EU-medlemslande er 0,35 procent.

(Kilde: OECDs udviklingskomté DAC, Development Assistance Committee – http://www.oecd.org/)

 

12. Landene omkring os giver stadig mere - vi giver mindre
Flere af landene omkring os har forøget deres udviklingsbistand markant, mens Danmark giver mindre. Fra 2002 til 2003 faldt den danske udviklingsbistand med 12,8 pct., mens Belgien øgede sin med 40,7 pct., Schweiz med 19,7 pct., Storbritannien med 14,0 pct., Frankrig med 8,7 pct., Luxembourg med 8,4 pct., Tyskland med 5,3 procent. Den gennemsnitlige stigning for EU-medlemmer var 3,0 procent.

(Kilde: OECDs udviklingskomité DAC, Development Assistance Committee – http://www.oecd.org/)



13. Vi bruger mere på militær, mindre på udviklingsbistand
Mens den danske udviklingsbistand bliver mindre, stiger udgifterne til forsvaret. I 2000 var den danske bistand på 13,4 mia. kr., i 2005 bliver den på ca. 12,5 mia. kroner. I samme periode stiger udgifterne til forsvaret fra 17,1 mia. kr. i 2000 til 18,6 mia. kr. i 2005 – og med en aftalt stigning til 19,1 mia. kr. i 2009.

(Kilder: OECD og Årlig beretning 2003 fra Forsvarsministeriet samt forligsteksten til forsvarsforliget 2005-2009, begge findes som pdf-filer på ministeriets hjemmeside.)
 

14. Decentralisering: Ambassader har fået større kompetence
Udenrigsministeriet gennemførte i 2003 en decentralisering af ansvar og kompetencer til de danske ambassader i de 15 danske programsamarbejdslande samt Sydafrika. Det har givet ambassaderne mulighed for at tage beslutninger tæt på samarbejdspartnerne. Det betyder for eksempel, at ambassaderne kan sikre en mere kontinuerlig dialog med alle samarbejdspartnere, når programmerne skal forberedes i stedet for, at en række kortvarige missioner kommer rejsende fra København. Ambassaderne kan også tage en beslutning på stedet og gribe en pludselig opstået mulighed frem for at afvente godkendelse fra København.
 

15. Handelspolitikken er opprioriteret
VK-regeringen har styrket indsatsen for at fremme udviklingslandenes adgang til verdensmarkedet og klæde dem på til forhandlingerne i Doha-runden i WTO. VK-regeringen har i det hele taget opprioriteret indsatsen for at forbedre den private sektors vilkår i udviklingslandene.

 

16. Udviklingsbistanden er afbundet
Danmarks bistandskroner er ikke længere bundet til indkøb i Danmark. Regeringen vil hvert år sende kontrakter for ca. 940 mio.kr. i EU-udbud, når der indkøbes varer, tjenesteydelser m.m. til udviklingsbistanden og øststøtten. Det betyder skærpet konkurrence om opgaverne til gavn for u-landene.


Yderligere oplysninger 
Mellemfolkeligt Samvirke, Borgergade 14, 1300 København K, http://www.ms.dk/